30.09.2025
2 min

Oplev Danmarks største skitest

Steep & Deep Sports Club inviterer til SNOWS, Danmarks største skitest i uge 46, hvor deltagerne kan se frem til en hel uge med skiløb på gletsjer, udvikling af teknik og mulighed for at udforske det nyeste udstyr i branchen.

At stå på ski i november er ikke en selvfølge, men i Sölden er det muligt. Her ligger to gletsjere, Rettenbach og Tiefenbach, der tilsammen udgør et af Østrigs største gletsjerskiområder med pister i op til ca. 3.250 meters højde. Den store højde giver stabile sneforhold tidligt på sæsonen, og derfor er gletsjerskiløb i november en sikker måde at komme i gang med vinteren på. I årtier har det samtidig været en tradition at afholde danske ski-tests i Sölden, hvor skiløbere, snowboardere, instruktører og udstyrsleverandører mødes for at prøve nyt materiel, finpudse ski-formen og kickstarte skisæsonen under forhold, der minder om midvinter.

Dansk instruktion – hver dag

SNOWS tilbydes daglig undervisning af erfarne danske instruktører, der gennemfører tema-baserede forløb, som giver en inspirerende ramme for både læring og udvikling. Det eneste krav for at deltage er, at man kan køre sikkert ned ad en blå piste.

800 m² med det nyeste udstyr

Campområdet ved foden af Tiefenbach-gletsjeren fungerer som det naturlige samlingspunkt. Her finder man 800 m² med det nyeste udstyr, spændende workshops og en scene, hvor DJ’en skaber energi og stemning. Ugen handler dog ikke kun om skiløb og træning, men også om fællesskab med afterski og gode muligheder for at møde nye mennesker.

Spa & gourmet

Opholdet er på det firestjernede Hotel Liebe Sonne midt i Sölden. Hotellet tilbyder en Panorama Spa med saunaer, pool og jacuzzi med udsigt til bjergene samt rummelige værelser indrettet i hyggelig alpestil. Forplejningen består af en stor morgenbuffet og gourmetmiddage.

Fakta

❄️ Dato: 9.–14. november 2025
❄️ Destination: Sölden, Østrig
❄️ Fællesskab: Steep & Deep Sports Club
❄️ Teknisk arrangør: Nortlander
❄️ Tilmeldingsfrist: 15. oktober 2025
❄️ Pris: fra 6.184 kr.

Læs mere om turen her

Artiklen fortsætter under billedet.
Artiklen fortsætter under billedet.

Produceret af

Skrevet af
Nikolaj Vang
Familiefar, gear-nørd, projektleder i Danmarks Skiforbund & 17 x dansk mester i Freeski