Philip har haft ski under fødderne, siden han kunne stå oprejst. Skiløb har været en naturlig del af hans liv, nærmest fra han blev født – hans forældre mødte hinanden på ski, og vintrene blev hurtigt fyldt med sne, fart og fællesskab.

Efter gymnasiet tog Philip springet ud i verden og rejste til Revelstoke i Canada, hvor han arbejdede som skiinstruktør i et af verdens mest ikoniske offpiste-områder. Her tog han uddannelse gennem den canadiske skiskole, hvilket åbnede døren for endnu en sæson – denne gang i Whistler/Blackcomb, hvor han for alvor forfinede sin teknik og undervisning.

Tilbage i Danmark har Philip været et kendt træneransigt i Hareskov Skiklub. Han har igennem flere år været en engageret del af klubbens instruktørteam og har undervist på adskillige ture, ikke mindst til Bräneas – et område, han kender særligt godt, og som med sine børnevenlige forhold passer perfekt til klubbens unge skiløbere.

Skiklub

Følg Philip Dalgas Fjalland

Skiprofil

Philip Dalgas Fjalland

Skiløb har været en central del af Philips liv siden barndommen.